SKOLERNES SERIEFESTIVAL
Serieproduktion for udskolingselever
Skolernes Seriefestival er for skoleelever og skabt i samarbejde mellem festivalerne THIS og AARHUS SERIES, Filmby Aarhus, DOKK1 samt serieskaber, Jonas Risvig.
Skolernes Seriefestival strækker sig over hele november måned med kick-off i DOKK1 under AARHUS SERIES 2023.
Eleverne prøver kræfter med serieproduktion
Skolernes Seriefestival dykker ned i, hvordan man skaber de historier, vi alle ser dagligt. Serier er blevet kulturelle bindeled og reference for de unge. Det er det, de fordyber sig i på daglig basis på diverse streamingtjenester, sociale medier og tv.
Skolernes Seriefestival sætter fokus på og uddanner fremtidens historiefortællere. Ved at lade de unge allerede fra folkeskolealderen prøve kræfter med at producere de historier, de hver dag kommer i berøring med, kan de tidligere få en forståelse for, hvordan de selv agerer som kulturforbrugere – og måske en dag selv blive producenter af kultur.
Skolernes Seriefestival starter med et kick-off i DOKK1. Under kick-off vil eleverne høre mere om at producere serier samt deltage i en workshop, hvor de selv prøver kræfter med at optage og redigere indhold, som de selv skaber. Udgangspunktet for indholdet er Jonas Risvigs populære ungdomsserie ZUSA, som man kan se på YouTube.
I løbet af november arbejder de tilmeldte klasser med det tilhørende undervisningsmateriale, som består af videoessays med ung-til-ung-formidling, som er let forståeligt – og som kan tilgås alle steder fra.
INFO
Dato
Kick-off event: 3. november 2023
Venue
DOKK1
MØD
Jonas Risvig, Forfatter, Producer og Instruktør
Gabriella Canto Hallager, Skuespiller
Iris Perreux, Skuespiller
OM
4-6 lektioner i løbet af november, tilrettelagt så det passer ind i jeres undervisning
Produktion af en scene ud fra Jonas Risvigs ZUSA
Jonas Risvig
Foto: Kasper Krupsdahl
Jonas Risvig er forfatter, producer og instruktør og har udover egne produktioner også lavet serier og tv for DR og TV Østjylland. Han har vundet to Zulu Awards i henholdsvis 2016 og 2021, begge i kategorien Årets originale tv-program, og i 2020 blev han nomineret til TV Prisen for Bedste Børneprogram.