VENUES 2021

FILMBY AARHUS

Filmby Aarhus er centrum for film- og medieproduktion i Jylland. Filmby Aarhus er placeret i rå og industrielle omgivelser på Sydhavnen i Aarhus. Sydhavnen, med havneområdet og den gamle kødby, er et område i stødt udvikling – fyldt med kreative områder og ungt miljø. 

Adresse: Filmby Aarhus, Filmbyen 23, 8000 Aarhus C

Hjemmeside: filmbyaarhus.dk

ØST FOR PARADIS

Den ikoniske biograf Øst for Paradis specialiserer sig normalt i små, herlige filmperler, som fortjener et større publikum.

Fra fredag d. 30. – søndag d. 1. november bliver Øst for Paradis samlingsstedet for det serieelskende publikum, når visninger og forpremierer i salene er forbeholdt serier. 

Adresse: Paradisgade 7-9, 8000 Aarhus C

Hjemmeside: paradisbio.dk

MUSIKHUSET AARHUS

Musikhuset Aarhus er et af landets mest populære kulturhuse og Norden største musikhus. Musikhuset Aarhus blev indviet i 1982 og er tegnet af aarhusarkitekterne Kjær & Richter.

Stærke liveoplevelser er i centrum, når Musikhuset Aarhus hvert år involverer, inspirerer og underholder op mod million gæster.

Adresse: Thomas Jensens Allé, 8000 Aarhus C

Hjemmeside: musikhusetaarhus.dk

TEATERET SVALEGANGEN

Teatret Svalegangen er historier tæt på dig og din verden. Vi skaber oplevelser, der vil fremad og ind i det liv, som du lever. Det er smukt, grimt og altid brølende relevant. Teatret Svalegangen har 3 scener og mere end 20.000 gæster årligt.

Teatret Svalegangen markerer sig stadig ved et fokus på ny dramatik med en insisteren på åbenhed, eksperimenter og historier, som både udfordrer og underholder.

Adresse: Rosenkrantzgade 21, 8000 Aarhus C

Hjemmeside: www.svalegangen.dk

DOKK1

I Dokk1 findes bibliotek, borgerservice, medier, café, projektrum, sale, studieceller, legeplads – og meget mere.

Dokk1 er tegnet af Schmidt Hammer Lassen architects og indgår i omdannelsen af inderhavnen i Aarhus fra industrihavn til byrum.

Adresse: Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C

Hjemmeside: dokk1.dk

AARHUS DOMKIRKE

Byggeriet af Aarhus Domkirke blev påbegyndt i 1100-tallets sidste årtier. Kirken, en stor romansk basilika, var et kæmpeprojekt og stod først færdig henimod år 1300.

Den smukke Aarhus Domkirke er beliggende stolt i byens centrum. Med sine 93 meter er Aarhus Domkirke Danmarks længste kirke.

Adresse: Kannikegade 12,  2. 8000 Aarhus C

Hjemmeside: aarhusdomkirke.dk

ARoS Aarhus Art Museum

ARoS Aarhus Art Museum er med sine 20.700 kvadratmeter fordelt over 10 etager ét af Nordeuropas største kunstmuseer. 

ARoS Aarhus Art Museums ambition er at blive blandt de 10 væsentligste kunstmuseer i verden. Dette skal ske ved at gøre tingene på nye og utraditionelle måder, hvor museet blandt andet spiller sammen med det omgivende samfund.

Adresse: Aros Allé 2, 8000 Aarhus C

Hjemmeside: aros.dk

UNGK

UngK er en del af Folkekirken. Det er en kirke for unge, som fordrer frem for alt mødet mennesker i mellem. UngK tilbyder åndehuller, hvor man kan være præcis, som man er uden forbehold og krav – et præstationsløst fællesskab.

UngK danner rammen for mange forskelligartede arrangementer. De gør sig umage med at give plads til tanker om eksistens, ro til at være dig og hygge.

Adresse: Nørre Allé 23K, 8000 Aarhus

Hjemmeside: facebook.com/ungkaarhus

Tilmeld nyhedsbrev