SERIES AWARDS SPECIAL: SCOOTER BOYS
Visning og intro // Opvarming til SERIES AWARDS
Som optakt til SERIES AWARDS 2025 viser AARHUS SERIES udvalgte afsnit af DR-serien, Scooter Boys, der er nomineret til Bedste Dokumentarserie 2025.
Vinderen afsløres til SERIES AWARDS d. 6. november.
Scooter Boys er et portræt af en midtjysk vennegruppe, der lever livet på scooters, på vej fra barndom til ungdom. I 10 afsnit udforsker serien teenagelivet i provinsen, hvor de unge udtrykker sig gennem handlinger frem for ord. De vil ikke på gymnasiet eller flytte til storbyen, men søger deres egne veje som unge håndværkere, der er levende optaget og grebet af deres livsstil. Serien viser et ungdomsliv med store følelser, venskab og risikovillighed, hvor respekt opnås gennem de evner, man har tilegnet sig, og som man deler med vennerne.
Serien portrætterer et ungdomsfællesskab, som spotlyset sjældent rammer, og midt i farten træder den et skridt tættere på de unge scooterdrenge og -piger og spørger, hvad de drømmer om, hvad de håber på, hvad de er er bange for, og hvad de har svært ved.
Scooter Boys handler om at tage svære valg, mens man selv og vennerne bliver ældre og forandrer sig. Den viser, hvordan en vennegruppe, der har kendt hinanden siden de var børn, holder sammen gennem tykt og tyndt.
INFO
Dato
Mandag, d. 3. november, 2025
Tidspunkt
17.15 – 18.30
Dørene åbner 10 minutter før
Venue
Vue, Bruuns Galleri, Sal 2
MØD
Vært: Sofie Klindrup Sloth
