RIGET EXODUS – Porten til RIGET åbnes igen

Visning og Q&A med cast

Vær med til en visning af Riget Exodus, efterfulgt af en Q&A med nogle af seriens bærende roller, når Bodil Jørgensen og Peter Mygind fortæller om deres arbejde med den tredje og sidste sæson af Lars von Triers kultserie.

Bodil Jørgensen har en af seriens hovedroller som søvngængeren Karen, der leder efter svar på, hvad der er sket med karaktererne fra seriens første sæsoner efter det store strømsvigt i sidste afsnit af anden sæson.

Peter Mygind, der for tiden har stor succes med TV2 Charlies krimiserie Sommerdahl, genoptager rollen, der gav ham sit store gennembrud tilbage i starten af 90’erne, som den forkælede og selvoptagede medicinstuderende Mogge. Nu vender han tilbage for at fuldføre missionen, når porten til Riget åbner og lukker en sidste gang.

Denne session er udsolgt. Skriv dig på ventelisten eller mød op ved døren for no-show billetter.

Stærkt påvirket af spøgelsestv-serien Riget søger søvngængeren Karen svar på seriens uafklarede spørgsmål for at redde hospitalet fra undergang. En aften, da Karen går i søvne, ender hun på mystisk vis foran Rigshospitalet.

Porten til Riget er begyndt at åbne sig på ny.

Med Riget Exodus fortsætter, og afslutter, Lars von Trier sin internationalt anerkendte kult-klassiker fra 90’erne.

Spøgelseshistorien om hospitalet ved blegedammene hvor det onde har vundet fodfæste, og lægevidenskaben har sin daglige kamp med sig selv, svenskerne og det overnaturlige og uforklarlige i en blanding af gys, gru og grin.

Lars von Trier har, i lighed med de tidligere sæsoner, skrevet manuskriptet sammen med Niels Vørsel. Louise Vesth producerer for Zentropa Entertainments og NENT Group og DR er co-producenter.

RIF499~1

INFO

Dato
Lørdag d. 5. november, 2022

Tidspunkt
17.00-19:00

Venue
Teatret Svalegangen

Session sprog
Dansk

MØD

Bodil Jørgensen, skuespiller

Peter Mygind, skuespiller

Vært: Ann Lind Andersen

OM

Premiere

9. oktober 2022

Broadcaster

Viaplay

Bodil Jørgensen

Bodil Jorgensen - Photo by Les Kaner

Foto af Les Kaner

Bodil Jørgensen er en af landets mest populære skuespillere med en lang række store film-, tv- og teaterroller bag sig. Bodil Jørgensen læste først engelsk ved Aarhus Universitet inden hun i årene 1986-1990 blev uddannet som skuespiller fra Statens Teaterskole. Hun fik i 1992 sit gennembrud i Den menneskelige stemme på Betty Nansen Teatrets lille scene. Hun havde en lang teaterkarriere og mindre filmroller bag sig, da hun pludselig fik enorm succes med den centrale rolle i Lars von Triers Dogme-film Idioterne fra 1998. Her fik hun både Robert- og Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle. Senest har hun spillet en af hovedrollerne i 2. verdenskrigsfilmen De forbandede år, og hun er landskendt for sin rolle i Badehotellet.

Peter Mygind

Peter Mygind Photo by Katja Kuhl

Foto af Katja Kuhl

Født d. 28. august 1963 på Frederiksberg. Peter er en dansk skuespiller. Han er søn af Jytte Abildstrøm og direktør Søren Mygind, og bror til Lars Mygind. Peter er uddannet på Statens Teaterskole i 1992. I løbet af sin skuespilkarriere har han betrådt adskillige store teaterscener rundt omkring i landet, og han har medvirket i et utal af store danske hitserier herunder Taxa, Nikolaj og Julie, Riget, Borgen, Forbrydelsen, Den som dræber og senest Sommerdahl. Af film kan blandt andre nævnes Flammen og Citronen, Så længe jeg lever og Last Christmas.

Vil du holde dig opdateret på de seneste nyheder?