ORKESTRET

Klips og talk med instruktør og cast fra Orkestret.


Vær med til en behind-the-scenes af Orkestret, når vi viser klips fra serien og taler med seriens instruktør og cast.

Mød seriens medskaber og instruktør, Mikkel Munch-Fals, samt skuespilleren Neel Rønholt, som spiller Regitze.

Orkestret er en komisk, og til tider en tragikomisk, drama, som udfolder sig i og omkring et symfoniorkester i en stor dansk kulturel institution.

Denne session er udsolgt. Skriv dig på ventelisten eller mød op ved døren for no-show billetter.

Jeppe Nygren starter i jobbet som souschef for orkestret. Jeppe slår sig fra første dag ret hårdt på den nye verden og får nærmest ikke en chance for at sætte sig ind i, hvad et orkester er. Han rager uklar med en af musikerne, Bo Høxenhaven, og må kæmpe for sin autoritet stort set alle vegne – ikke mindst overfor chefen Gertrud, der har en lidt særpræget ledelsesstil og karakter.

Professionelt bliver Bo udsat for en hårdhændet behandling, hvor han kommer tæt på at få lov at spille solostemmen, men mister chancen på grund af sin manglende popularitet blandt orkestrets besætning og sin konkurrent og ”plageånd” Simon, der er orkestret 1. klarinetist.

Bo og Jeppe finder langsomt ud af, at de har noget tilfælles i form af deres fælles fjende Simon, idet Jeppe har fundet ud af, at Simon har en affære med hans kone Regitze, som arbejder i jura-afdelingen på samme arbejdsplads.

Desuden møder vi Elin, som er Bos klarinetelev og beundrer. Bo bor sammen med sin mor Vibeke, som han har et meget tæt forhold til – tilsammen går de op i livets delikatesser. Jo mere Bo interesserer sig for det andet køn, jo flere udfordringer giver det tætte forhold med hans mor.

INFO

Dato
Fredag d. 4. november, 2022

Tidspunkt
19:30 – 20:30

Venue
Øst for Paradis, Sal A

Session sprog
Dansk

MØD

Mikkel Munch-Fals, instruktør og hovedforfatter

Neel Rønholt, skuespiller

Vært: Lotte Svendsen

OM

Premiere

1. juli 2022

Broadcaster

DR

Mikkel Munch-Fals

 Picture of Mikkel Munch-Fals by Robin Skjoldbord

Foto af Robin Skjoldbord

Mikkel Munch-Fals er instruktør, illustrator, og forfatter. Efter at have lavet to kortfilm debuterede Munch-Falls i 2010 med sin første spillefilm Smukke mennesker, som bl.a. har vundet New Voices New Visions Award på Palm Springs Film Festival.

Neel Rønholt

Picture of Neel Rønholt
Foto af Åsmund Sollihøgda

Neel Rønholt er født i København i 1984 og er en folkekær skuespiller kendt fra både film og tv.
Hun startede sin karriere tilbage i 2001 som skuespiller i filmene Min søsters børn og Anja & Viktor og har siden hen medvirket i adskillige tv-serier. Man kender hende særligt fra TV 2-julekalendrene Ludvig & Julemanden og Tinka, hvor hun spiller Tinkas mor, Nille.

Fra 2017-2019 spillede hun sig selv i Nipsekanalen, som hun skrev sammen med veninderne Laura Christensen og Julie Ølgaard.

Senest har Neel spillet Regitze i Orkestret, hvor hun bl.a. spiller over for Rasmus Bruun, Caspar Philipson og Frederik Cilius.

Vil du holde dig opdateret på de seneste nyheder?