NATASJA FOR ALTID

Visning og samtale

AARHUS SERIES inviterer til en særlig visning af dokumentarserien Natasja for altid – fortællingen om en af Danmarks mest markante musikere, Natasja Saad, og det venskab, der stod i centrum af hendes liv.

Til eventet får vi besøg af instruktør Maya Albana og musiker Karen Mukupa, der sammen vil fortælle om arbejdet med serien og om den dybt personlige rejse, som ligger bag fortællingen.

 

Natasja for altid tager udgangspunkt i ulykken i 2007, hvor Natasja mistede livet i en bilulykke på Jamaica, kun 32 år gammel. Med i bilen var hendes nære veninde, Karen Mukupa, som siden har båret både sorgen og skyldfølelsen over at være den, der overlevede.

Gennem unikke arkivoptagelser, hidtil usete klip og dramatiserede scener skildrer serien deres tætte venskab, musikalske samarbejde og den rejse, som Karen Mukupa i dag foretager tilbage til Jamaica for at konfrontere sin fortid og finde fred. Serien er både et portræt af Natasjas liv og energi og en rørende fortælling om sorg, venskab og forsoning – og visningen giver et sjældent indblik i to kvinder, der ændrede dansk musik for altid.

INFO

Dato
Lørdag, d. 8. november, 2025

Tidspunkt
13.30 – 14.30
Dørene åbner 10 minutter før

Venue
Vue, Bruuns Galleri, Sal 3

MØD

Instruktør Maya Albana

Sanger og rapper Karen Mukupa

Vil du holde dig opdateret på de seneste nyheder?