LOTTE OG TOTTE
Forpremiere i Odder
Kom med til Jyske Seriedage i Odder, hvor du kan se en eksklusiv forpremiere på DR-serien Lotte & Totte.
Serien er baseret på Gunilla Woldes elskede karakterer og sommerens store biografsucces. I Lotte & Totte følger vi to børn, der oplever verden for første gang – og finder modet til at være sig selv sammen med deres bedste ven.
Serien tager udgangspunkt i universelle “første gange”: når Lotte og Totte starter i børnehave, skal til lægen for første gang, mister en tand, prøver at holde sig vågne hele natten til deres første sleepover – eller når Lottes lillebror fylder al opmærksomheden, og hun til sidst opdager, at kærligheden ikke bliver mindre, bare fordi man skal dele den.
Serien skildrer barndommens øjeblikke fra børnenes perspektiv – i et klassisk, håndtegnet udtryk med moderne filmisk sensibilitet. Den er fyldt med varme, humor og genkendelige følelser og viser, at fejl og usikkerhed er en naturlig del af at lære livet at kende.
INFO
Dato
Søndag, d. 9. november, 2025
Tidspunkt
13.00 – 14.00
Venue
Biffen i Odder
