Julekalender gennem tiden

Den danske julekalenders magi og udvikling

Vær med, når vi skyder julehumøret i gang med en talk om den danske julekalenders historie, og alt det, der gør julekalenderen til en helt særlig serie-genre. Hvilke julekalendre har gjort indtryk, og hvorfor? Hvordan skaber man det perfekte juleeventyr eller -mysterie?

I denne session vil julekalender-specialisterne Pernille Dahl Overgaard og Matilde Kallehauge vise klip fra og indvie os i 00’ernes særlige julekalender-år.

Herudover får vi besøg af Rasmus Thorsen, tv-, film- og julekalender producent fra Cosmo Film og hans partner in crime producer, Sille Sterll. Sille og Rasmus har til sammen været med til at producere nogle af helt store julekalender-hit: ‘Jesus og Josefine’ (2003), ‘Jul i Valhal’ (2005), ‘Juleønsket’ (2015), ‘Tinkas Juleeventyr’ (2017) og ‘Tinka og Kongespillet’ (2019).

Rasmus Thorsen vil fortælle og svare på spørgsmål om hans erfaring med julekalender-produktionerne og skabelsen af vaskeægte juleeventyr.

Afslutningsvist viser vi sidste afsnit af sidste års julekalender ‘Tinka og Kongespillet’.

Session: Julekalender gennem tiden – Den danske julekalenders magi og udvikling

Session language: Danish

In session: Julekalender-producenter, Rasmus Thorsen og Sille Sterll og Julekalender-eksperter, Pernille Dahl Overgaard og Matilde Kallehauge

Session host: Mariella Harpelund Jensen

Date: Saturday, October 31, 2020
Time: 10.30 – 12.00
Venue: DOKK1, Rampen (Max 100 pers.)

Read more: Dansk tv-julekalender til tiden – fra dukker til drama

 

Vil du holde dig opdateret på de seneste nyheder?