GRÆNSER 2
Forpremiere med Jonas Risvig & cast
Kom til eksklusiv forpremiere på GRÆNSER 2 og se ekstramateriale fra serien, når instruktør Jonas Risvig og medlemmer af castet fortæller om den nye sæson.
I GRÆNSER følger vi en gymnasieflok, som hver især forsøger at finde deres vej gennem ungdomslivet. Mens følelsen af at blive voksen truer, forsøger de at fastholde euforien og følelsen af udødelighed, før sommeren er forbi.
I anden sæson vender Marta hjem fra Berlin. Hun opdager hurtigt, at venneflokken har spredt sig, og da Palma pludselig begynder at udforske grænserne i sit og Theos forhold, vender det op og ned på vennernes sammenhold.
Serien er instrueret af Jonas Risvig og bygger videre på det populære fiktionsunivers: CENTRUM, der satte fokus på unges tanker og oplevelser under deres hjemsendelse fra skole og fritidsaktiviteter grundet COVID-19. Seriens første sæson blev produceret uden budget, og det grundlæggende koncept byggede på, at afsnittene blev optaget ugentligt og udgivet kort efter. Unge i alderen 13-18 år blev inviteret til at skrive med på historien, blandt andet ved hjælp af afstemninger på YouTube.
OM JONAS RISVIG
I 2020 instruerede Risvig ungdomsserierne Stikker og Flokken, som begge udkom på DR Ultra. I september 2020 udkom kortfilmen Hvilken vej kom vi fra?, som var et samarbejde mellem Risvig og rapperen Danni Toma. Den ene hovedrolle, spillet af Clara-Aviaya Helsted Hvid, blev nomineret til Ekko Shortlist Awards 2020 som Bedste kvindelige skuespiller.
Ungdomsserien Nylon, der er produceret for TV2 Østjylland og foregår i og omkring Silkeborg, hvor Risvig selv voksede op, blev annonceret i maj 2021.
INFO
Dato
Søndag 31. oktober 2021
Tidspunkt
14:00 – 15:30
Venue
UngK
Sprog
Dansk
MØD
Jonas Risvig, instruktør og serieskaber – samt en del af castet.
OM
Premiere
TBA
Broadcaster
YouTube