ÅBNING: KAMPEN OM PUSHER STREET
Forpremiere på de sidste to finaleafsnit og samtale
Vi er stolte af at åbne AARHUS SERIES med en eksklusiv forpremiere på de to sidste afsnit af den unikke HBO MAX-dokumentarserie Kampen om Pusher Street.
I Kampen om Pusher Street får vi et sjældent og intenst indblik i Danmarks mest omtalte gade. Gennem seks afsnit fortælles historien om Pusher Street på Christiania – centrum for en mere end 50 år lang kamp mellem politi, pushere, Christianitter og organiserede kriminelle.
Et brutalt angreb i 2023 blev begyndelsen på enden for gaden, der ellers syntes urørlig. Med stærke personlige beretninger og omfattende arkivmateriale giver serien et unikt blik på magt, penge, idealer og vold i hjertet af København.
Inden forpremieren på episode 5 og episode 6, vil producent Berthel Ravn Berthelsen og journalist Carsten Norton give en indflyvning til serien med en samtale om arbejdet bag og fortællingen om et af de mest kontroversielle kapitler i nyere danmarkshistorie. Vi viser også et sammenklip af de første fire afsnit.
INFO
Dato
Lørdag, d. 1. november, 2025
Tidspunkt
16.30 – 18.30
Dørene åbner 10 minutter før
Venue
Vue, Bruuns Galleri, Sal 2
