1000 ORD FOR SNE
Forpremiere og samtale
Kom i julestemning, når AARHUS SERIES inviterer til forpremiere på DR’s nye juleserie 1000 ord for sne – en musikalsk og magisk fortælling fuld af varme, humor og vinterglød.
Serien får premiere på DR1 og DRTV den 15. november, men du kan se første afsnit allerede nu under AARHUS SERIES.
1000 ord for sne følger Sixten (Cristian Oprea), en ung fyr med et kæmpe sangtalent – og endnu større sceneskræk. Men alt ændrer sig, da han en aften ønsker sig mod fra en magisk julemand i Tivoli. Næste morgen er alle verdens største julehits pludselig væk, og Sixten får chancen for at blive stjerne.
Snart går det stærkt, men berømmelsen viser sig at have sin pris. For hvad sker der, når man får alt det, man har ønsket sig – men mister det, der virkelig betyder noget?
Serien er fyldt med genindspilninger af ikoniske julesange samt en helt ny titelsang, ‘1000 ord for sne’, sunget af Annika Aakjær og Cristian Oprea.
På rollelisten finder du også Rasmus Bruun og Camilla Bendix, og sammen skaber de et varmt, musikalsk og underholdende juleunivers for hele familien.
INFO
Dato
Lørdag, d. 8. november, 2025
Tidspunkt
13.30 – 14.30
Dørene åbner 10 minutter før
Venue
Vue, Bruuns Galleri, Sal 4
MØD
Cristian, der spiller hovedrollen Sixten
Kaya, der spiller lillesøster
Anna, der spiller Emilie
Lærke, der spiller Olivia
